Skab overdådige blomster i crepepapir

3-6 oktober 2024

Workshop med ophold i Allinge på Bornholm

På Bornholms klippede, vidunderlige nordland, kan du arbejde kreativt i tre dage, mens jeg sørger for du bliver undervist, inspireret og smaskforkælet! Det kreative retreat er bygget op om et tema, og med udgangspunkt i dette, kan du læne dig ind i fordybelse, dit kreative arbejde, og fornøjelsen ved ikke at blive forstyrret af andet end lysten til at gå en tur, eller sidde i gården og nyde stilheden.

Her er der ingen pligter til at hive dig væk fra dit happy place. Ingen chef der forstyrrer, intet vasketøj der kalder. Maden bliver serveret, der er sunde, nærende lækkerier hver dag – og har du lyst til at nyde naturen, tage et friskt havdyp eller slendre en tur langs vandet, finder du det lige uden for døren.

Kurset

Lær teknikker, få ideer og skab forrygende, smukke, detaljerede, fantasifulde blomster af det lækreste italienske crepepapir!

Lær at arbejde med de forskellige gramvægte, hvordan du bearbejder papiret - med foldeteknikker, farver og flydende tusch. Hver dag får du nye input og teknikker - og tid til at arbejde med dem, så du bliver fortrolig med materialer og teknikker.

Jeg er på værkstedet om dagen - klar til at udfordre dig, hjælpe dig og lære dig EN HEL MASSE om at lave blomster i papir!

Vores madmor Lea laver mad til os (og dét er hun god til!) alt imens du er kreativ. Så du kan bare koncentrere dig om at fordybe dig, nyde og hygge - så sørger vi for resten.

Velkommen til et kreativt spaophold for dig og din højre hjernehalvdel!

Priser:

Delt værelse: kr. 5.800,-
Eneværelse: kr. 6.200,-

Du har også mulighed for at leje en linnedpakke bestående af lagen, dyne- og hovedpudebetræk samt håndklæde. Leje af linnedpakken koster kr. 100,-

Prisen gælder hele opholdet. Dvs at du får:

Overnatning på dejligt, personligt værelse - hvert værelse er særligt indrettet med inspiration fra en kunstner. Du ligger i en dejlig seng, med en ordentlig dyne og en god hovedpude. 


Undervisning af yours truly. Jeg har over ti års erfaring med at undervise kreative workshop, og jeg tør godt love dig at du går herfra beriget og med kreative aha-oplevelser i kufferten.


Fuld forplejning. Tre gange om dagen serveres hjemmelavede måltider af gode, nærende råvarer. Plus det løse - kage, te og kaffe.


Materialer - når du er på workshop hos mig, får du adgang til mit stash af vidunderlige materialer - en skatkiste med ting jeg har samlet gennem et helt liv. Her er nye og gamle skatte - alle mine yndlingsredskaber og materialer - som jeg deler med dig.

PROGRAM:

Torsdag:

Kl. 14-16 ankomst til huset, indkvartering.

Kl. 18 Middag

Velkomst i værkstedet.

Fredag & Lørdag:

Kl. 8: morgenmad

Kl. 9.30: oplæg og opgaver. Værksted.

Kl. 12.30: frokost - varm mad/hovedmåltid

Værksted

Eftermiddagskage/snack

18.30 Let aftensmåltid

Resten af dagen, aftenen og natten er værkstedet åbent.

Søndag:

Kl. 8: morgenmad

Kl. 9: gennemgang og oprydning

Kl. 11.30: frokost

Ca 13: afgang

Du skal selv sørge for at komme til og fra Allinge.

Du kan se forslag til rejsen her:

Kurserne er inkl. grundmaterialer. Har du en yndlingssaks, eller materialer du ikke kan arbejde uden, er du velkommen til at medbringe dem.

Kurset

Jeg byder velkommen torsdag hvor du, i ro og mag, finder dig til rette. Aftensmaden spiser vi sammen, og efter endt måltid samles vi i værkstedet til velkomst og gennemgang af kurset.

Fredag og lørdag efter morgenmaden vil der være et oplæg; inspiration, teknikker og en opgave, og resten af formiddagen arbejder du selvstændigt. Jeg er på værkstedet og er til rådighed for hjælp og feedback på dit arbejde. Frokosten er dagens hovedmåltid og bliver serveret ved middagstid. Herefter samles vi igen; der er undervisning, og du kan arbejde videre. Vi spiser sammen til aften, og efter måltidet kan du arbejde videre på værkstedet, hygge dig i den fælles spisestue, gå en aftentur eller hvad du nu har lyst til.

Søndag efter morgenmaden samles vi til gennemgang, og vi kigger på hinandens værker.

Der er fælles oprydning på værelser og værksted, og vi gør klar så I kan få frokost med på færgen. Der er klar til afgang kl. ca 13, så det passer med en færgeafgang 14.30.

Velkommen inden for i Allinge – til et kreativt spaophold for din højre hjernehalvdel.

Spaophold for din højre hjernehalvdel
– Kreativt retreat for dig, der vil på en helt unik getaway!